Lilleør og Debatten om homovielser

Når man som kristen har læst Bibelen hele sit liv og sidder og hører på en præst som Kathrine Lilleør udbrede sit syn på vielser af homoseksuelle i kirken, som hun gjorde i Debatten på DR i torsdags, må man virkelig undre sig.

Lilleør: ”Altså når man bliver døbt, bliver man jo kristen og han (Jesus) har lovet at han vil være med os indtil verdens ende, og da siger han jo ikke, men hvis du bliver homoseksuel, er jeg lige lidt mere på afstand.” – og hele salen klapper begejstret.

Mit spørgsmål er: ”Hvor står det i Bibelen, at hvis du bliver døbt, bliver du automatisk en kristen resten af dit liv, uanset hvordan du lever?” Og hvor står det, at Jesus ikke er mere på afstand af et menneske, der udlever en homoseksuel livsstil?

Man skal ikke grave dybt i Bibelen for at opfange, hvad dens budskab er om homoseksualitet. Læs f.eks. Matthæusevangeliet 19:4, som Indre Missions formand citerede i Debatten, og som Lilleør påstod var fra Det gamle testamente. Det er Jesus, der taler: ”Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: ”Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.” Der er ikke noget vielsesritual muligt ifølge Bibelen for to af samme køn. Selv Lilleør refererede til skabelsesberetningen, som bestemt ikke er uvæsentlig, nemlig at ”Gud skabte dem som mand og kvinde”. Der er mange andre skriftsteder i Bibelen, som klart taler om Guds syn på homoseksualitet og som ikke kan siges at være hverken kulturbestemte eller som med respekt for Ordet kan fortolkes væk.

Lilleør: ”Jeg synes faktisk, at Manu Sareen skal have en særlig hånd for den styrke han nu har gjort ved at vise, at der er overensstemmelse mellem det almindelige syn der er på homoseksuelle i det demokratiske samfund, som skal være og bringe det frem i kirken, som er det egentlige budskab, nemlig at Kristi forkyndelse og den velsignelse, kærligheden er, er givet til enhver, også til mænd imellem og kvinder til kvinder.”

Kirkens egentlige budskab? Kærlighed? Ja, men hvem skal definere det? Tænk den tanke til ende. Hvis enhver kan byde ind med, hvad de synes kærlighed står for i relation til Guds Ord ud fra deres eget hoved, hvordan vil det så ikke skævvride Bibelens budskab? Grænserne vil jo flytte sig hele tiden for hvad kærlighed så er, som vi også har set det over de seneste årtier. Hvad bliver det næste? ”Kærlighed” til dyr? ”Kærlighed” til sig selv? Pædofil ”kærlighed”? Skal kirken også kunne rumme det?

Her mener jeg virkelig, man kan tale om ”en falsk profet”. At påstå, at Bibelens egentlige budskab er kærlighed – vel at mærke udefineret og uden grænser – er direkte falsk. Bibelens egentlige budskab bør defineres som ”Guds kærlighed til mennesker igennem Jesu død på korset for alle dem, som vil tage imod det og lade deres liv forvandle, dvs. vende sig bort fra deres gamle liv og leve som en Jesu Kristi efterfølger på hans præmisser.” Det er kristendom!

Lilleør: ”Jeg opererer ikke med rigtig og forkert teologi, men jeg synes, at det er vigtigt, at vi alle har mulighed for at forkynde vor Herre Jesu Kristi kærlighed, og det er jo nu engang sådan, at man skal tilbage til Gamle testamente for at få et eller andet frem, ja man skal helt tilbage til skabelsesberetningen for at komme ind i alt det der med ægteskabet.”

Jeg bryder mig heller ikke om teologiske stridigheder, men det går altså ikke, at smide "rigtig og forkert" helt ud, og stå tilbage med "kærligheden" alene. En stor del af Ny Testamente handler netop om at gøre op med forkert undervisning, som infiltrerer kirken og underminerer troen. Lilleør vil åbenbart gøre kristendommen så ”rummelig”, at der ikke er noget ”rigtig og forkert” længere. Så kan enhver tolke det ind i kristendommen, man finder for godt.

Lilleør: ”… hvis vi bliver ved vor Herre Jesu Kristi ord, så er der altså ikke noget med mand og kvinde specielt, og jeg synes, at den velsignelse og jeg mener at vielser først og fremmest er en fejring af den velsignelse som parret har fået, den kærlighed de allerede går i, og jeg mener ikke …”

Meget interessant afsløring får vi her: ”Jeg mener, jeg synes og jeg mener.” Her har vi problemet i en nøddeskal. En præst skal ikke mene så meget selv, men holde sig til Guds Ord, som det findes i Bibelen. Det må ikke være særlig trygt at sidde under en præst, som har så mange egne meninger, som ikke er baseret på kristendommens grundsandheder.

Lilleør: ”Det handler om Guds ja til mennesker og ikke nej!”

Ja, det handler om Guds ja til mennesker – på hans præmisser!

Det jeg ikke kan begribe er, hvorfor man partout skal ”tvinge” Gud til at mene noget andet end det han gør, bare fordi man ønsker at leve på en anden måde end hans. Ethvert menneske er sat her på jorden og må tage ansvar for sit eget liv og leve som de vil inden for lovens rammer. Gud har da ikke ændret sig, bare fordi flertallet i en efterkristen tid vil tvinge ham til det. Det er jo at leve i selvbedrag. Nej, lad Gud være Gud og lad kirken forkynde et sandt budskab, som mennesker kan til- eller fravælge. Alt andet bliver uværdigt.

Citater i kursiv taget (som det er hørt, og der kan derfor være få unøjagtigheder) fra udsendelsen Debatten med Clement Kjersgaard, sendt på DR2, torsdag den 24. november 2011, kl. 20.00.