Folkekirken – en kirke i forfald
En hvilken som helst institution har sin berettigelse ved at effektuere det, som den repræsenterer. En nødhjælpsorganisation formidler nødhjælp til de nødstedte, den lovgivende og udøvende magt udfører deres opgaver i henhold til det mandat, de har fået tildelt.
Folkekirken repræsenterer det kristne budskab, som det er beskrevet i Bibelen. Dens opgave er at formidle Bibelens budskab til mennesker og at gøre tingene på Guds måde.
Det er tydeligt, at folket er kommet i centrum i stedet for kirken (læs: Gud). Det virker som om det forventes, at folkekirken bør være demokratisk, altså gå for det, som folket vil have.
Jeg tillader mig at spørge, hvilken berettigelse en sådan såkaldt kirke har? Hvis det er folket, der til enhver tid råber højere end det Guds ord, som skulle være ledetråd og centrum for kirkens liv og virke, er det i sandhed en kirke i forfald.
Problemet er ikke det, at der findes en folkekirke. Men det er et problem, at den er repræsentativ for Danmarks kristenhed og støttet af staten og forbundet med kongehuset. På den måde bliver alle jo taget som gidsler for, hvad der foregår i den kirke – uanset om man er medlem eller ej.
Folkekirken bør privatiseres, og fortsætte som den vil med de medlemmer, som aktivt melder sig ind og deltager i kirkens liv. Som det er nu, er det det store flertal, som automatisk er medlemmer, som er med til at trække kirken i den retning, de ønsker f.eks. i det aktuelle spørgsmål med homovielser.
Det gode ved den problematik er, at medlemmer af folkekirken bliver nødt til at tage stilling til deres medlemskab og forhåbentlig tager de, som er uenige, skridtet og melder sig ud.
Det skal så nok vise sig, at netop de, som godt kan se, at homovielser ikke hører til i en kristen kirke og ikke harmonerer med det kristne budskab netop var de mest aktive kirkegængere. Så kan folkekirken jo stå tilbage og indgå det ene kompromis efter det andet, mens de som vil følge bibelens lære må arrangere sig i andre eller nye menigheder. Hvor svært kan det være?