Porno

Som en, der var med i kampen imod pornografi i halvfjerdserne og som har fulgt udviklingen de sidste knap 40 år, må jeg bare konstatere, at løssluppenheden på dette område har taget overhånd og er løbet fuldkommen løbsk.

En moralsk glidebane
Når man i en af begrundelserne for frigørelse af pornografien, som det første land i verden, plæderede for, at f.eks. de handicappede havde brug for pornoen, fordi de ikke havde let ved at få en partner, og at voldtægter skulle nedbringes og lignende argumenter, havde man nok trods alt ikke forestillet sig, at udviklingen ville gå så hurtigt og blive så drastisk ændrende for hele folkesjælen.

Og hvad mener jeg så med det? Hvad er det for en snerpet holdning?

Mistet værdighed
Jeg mener ganske enkelt, at vi i Danmark har mistet vores værdighed, helt og aldeles! Vi har solgt vores sjæl og vores sind på ”frigjorthedens” alter. Den overdrevne fokusering på seksualiteten, som gennemsyrer reklamebranchen, medierne, undervisningsmaterialer og litteraturen i øvrigt, og som er så let tilgængeligt, ikke mindst på nettet, med deraf store konsekvenser for f.eks. familielivet (læs: de mange skilsmisser), har fuldstændig taget magten fra vores ellers rimeligt sunde dømmekraft.

Udstilling af det perverse
Forleden, da jeg lige skulle tjekke nyhederne, som tusindvis af mennesker inkl. skolebørn gør hver eneste dag, kom jeg for skade til at se en såkaldt satirisk plakat af ekstra grov seksuel karakter, som var lavet med kongehusets medlemmer afbilledet, så man tydeligt kunne se hver enkelts identitet. Jeg kunne ikke tro min egne øjne og var fuld af afsky over det jeg så. Det var i humorens og ytringsfrihedens navn det mest grænseoverskridende, respektløse og frække svineri, jeg nogensinde har set. Jeg er stadig i chok over, at det findes, og at det ligger tilgængeligt på nettet for enhver at studere. Jeg har med vilje ikke linket til denne artikel om denne såkaldte kunstneriske satire, da jeg ikke ønsker på nogen måde at reklamere for det. Men helt ærligt! Hvor langt skal vi ud? Argumentationen for, at kongehuset må tåle en sådan udstilling var, at det skaber balance til al den støtte, som de får fra staten.

"Klovn"
Jeg kunne blive ved at remse eksempler op på denne uværdighed, som fuldstændig har overtaget de fleste menneskers sind og som vi dagligt bliver præsenteret for. Tag f.eks. filmen ”Klovn” med tilhørende plakater, som blev sat op og over hele byen. Mennesker strømmede til for at se nøgne mennesker, der væltede oven i hinanden (jeg har ikke set filmen, kun plakaterne og lidt omtale). To mennesker, Casper Christensen og Frank Hvam, bliver hyldet som de store stjerner og folk elsker filmene. Helt ærligt! Hvad sker der? Er det i orden at udstille kæmpe plakater i det offentlige rum af nøgne mennesker, hvis kønsdele er totalt afdækket? Hvilket skred!

Hvem siger fra?
Og hvem siger noget? Og hvilken røst bliver hørt?

Jeg kan glæde mig over ”Pornofrit Miljø”, som gør en indsats for dette område. Ellers er det vist yderst få ”mørkemænd” som f.eks. mig, der vil formaste sig til at opponere mod denne afart af ytringsfriheden, humoren og satiren og rangeres ud på et sidespor som snerpede, reaktionære, oldnordiske og latterlige individer.

"Frisindets" slagside
Tankevækkende er det, at den sunde moral, vi har opbygget over de sidste tusind år, har vi været villige til at rive ned på 40-45 år. Og hvad er det så lige, der er så fantastisk ved vores såkaldte frisind? Skal vi være så lykkelige for pornoens følgesvende såsom børneporno, sexafhængighed og utroskab? Nej, gid vi havde kæmpet hårdere for at undgå pornoens frigivelse.