Som noget nyt henvises der øverst her på siden til 7000 bevægelsen, som har hjemmesiden 7000b.dk.
Denne side er specielt henvendt til de kristne og er et opråb til vækkelse og modstand imod afkristningen af vores land.
Vi glæder os til fortsat at lægge både artikler og videoer ud til opmuntring og inspiration. Se vores nyeste musikvideo Slip frygten!, og skriv gerne til os, hvis du har noget at bidrage med.
Ifølge Ritzau i går står 16 københavnske kirker til lukning, hvis altså ingen formår at blæse liv i de døde kirker igen. Som det fremgår af artiklen, er det følelsesmæssigt en stor udfordring, men ressourcemæssigt nødvendigt. Jeg mener ikke, at kristendommen dybest set har særlig meget med bygninger at gøre, men kirkelukninger sender jo trods alt et stærkt signal om, hvilken tilstand vi er i åndeligt set. Engang var der vel åndeligt liv i kirkerne, men sekulariseringen har overtaget og det er ikke kirke, folk er optaget af som flest.
Nogle ønsker, at folkekirken bare skal være der. De synes det er rart at tænke på at vi trods alt har kirken, for tænk hvis der skulle være noget om det ”gamle budskab”, som engang prædikedes, og som de kan huske deres mormor fortalte om? Det er vel også derfor man bringer sine børn til kirken for at blive døbt, for tænk hvis de ellers ikke kom i himlen?
Efter at have set filmen ”Hvidsten gruppen” om frihedskæmperne under 2. verdenskrig, har jeg kun fået mere lyst til at omdøbe navnet på det parti jeg har stiftet fra Frihedspartiet til Frihedskæmperne.
Der er mange indtryk fra filmen, som står tilbage, og det gør et stærkt indtryk at se den beslutsomhed, ganske almindelige danskere udviste for landets ve og vel for bare godt et halvt århundrede siden.
Pudsigt nok så jeg filmen den 1. marts, 5-årsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej. I den forbindelse kom pressens spørgsmål som så ofte før: Var det det værd? Hvad fik I ud af det? I betragtning af alle omkostningerne, fysisk og psykisk chikane, pressens interesse for alt omkring mig også efterfølgende – kunne det så betale sig?
Torsdag den 2. februar havde jeg fornøjelsen af at holde foredrag for knap 60 skønne kvinder fra lokalområdet. Emnet var velvære, vægt og påklædning, og jeg fortalte lidt af min egen historie om min kamp med vægten og om mit syn på selvværd og hvordan man bærer sig selv på en værdig måde i relationer, fremtoning, påklædning osv.
Jeg var glad for at se så mange møde op, både vores venner og bekendte i Bandholm, som vi ofte ser på hotellet, men også fra Maribo, Nykøbing og andre steder i området.
I anledning af videoen ovenfor, har jeg lagt et par kapitler ud fra min bog, Ruth – det ik' slut, som endnu grundigere afdækker situationen omkring min datter:
Her viser jeg en musikvideo om abort, som jeg har fået produceret. Midt i al snak om velfærd og rettigheder, bliver basale menneskerettigheder, såsom børns ret til at leve, fuldstændig fejet ind under gulvtæppet. Dette altså en røst på deres vegne.
Abortsagen har altid været en hjertesag for mig. Jeg har aldrig forstået, hvordan man kan tage livet af et andet menneske, uanset om det har set dagens lys eller ej. I dag afskaffes ca. 40 børn i mors liv hver dag, og ikke mange tænker på de groteske forhold omkring disse aborter. Al normal medmenneskelighedstankegang bliver tilsidesat, når man koldblodigt beslutter og udfører et drab på et uskyldigt menneske.
Efter undfangelsen er der skabt et liv, som ingen har ret til at røre ved. Det er en grotesk tankegang at livet skulle begynde i f.eks. 6., 7., 8. eller 12. uge. Det giver ikke mening, når der allerede ved sammensmeltningen af sæd- og ægcelle opstår et nyt individ, med et unikt sæt af gener, og som begynder at dele sig uafhængigt af moderen. I løbet af den første uge fæstner barnet sig til livmoderen, men er stadig 100% adskilt fra moderen, idet til og med moderkagen er kommet fra barnets egne celler.
Barnet er helt sit eget individ med sin egen blodtype, som kan være forskellig fra moderens. Derfor er al snak om ”kvindens ret over sin egen krop” fuldstændig vildledende. Moderen er bærer af et andet menneske, som hun skal tage ansvar for – uanset under hvilke omstændigheder undfangelsen har fundet sted. At beslutte at dræbe barnet, kan ikke være andet end overlagt mord.
Jeg håber med denne musikvideo at kunne være med til at redde menneskeliv.
